Pas godt på din baby i vinterkulden

Når man har fået en baby, en velsignelse, så gør man alt for at passe godt på den. Om vinteren er det hårdt for en baby med den kulde der følger med, og det gælder derfor om at have det rigtige udstyr til barnevognen, så din baby kan holde varmen når den sover lur.

 

Der er flere forskellige måder at sørge for at din baby forbliver varm på, når det sover udenfor i barnevognen, selv når det er minusgrader. Her bliver du præsenteret for nogle af de bedste måder at holde din baby varm på.

Lammeskind – det naturlige valg

Lammeskind er og har altid været et populært valg, ikke bare til babyer, men til mennesker generelt, når de har skulle holde varmen. Det er også populært at bruge lammeskind i stole til de kølige sommeraftener udendørs i Danmark el. indenfor i lænestolen. Lammeskind fås i dag i mange udformninger.

 

Men tilbage til det det handler om, nemlig lammeskind til baby. Et lammeskind er super godt til din baby, fordi babyer ikke med det samme kan temperaturregulere. Lammeskind temperaturregulere helt naturligt, og sørger derfor for at der er en god varme nede hos dit barn i barnevognen.

Sovepose – praktisk løsning

En sovepose er en anden og meget praktisk løsning på at holde varmen. Måske kender di bedste denne type soveposer til baby som Voksiposer. Voksi er et mærke der laver disse soveposer og er også et af de bedste mærker med mest succes indenfor området.

 

Soveposen kan hjælpe din baby med at holde varmen, men udover det er den også meget praktisk. Typisk kan du sætte den fast med en barnevognssele, den lukker tæt om din baby og skaber tryghed, og så er der hanke så du også nemt kan bære din baby i den.

Sovedragt – giver ekstra varme

Den sidste ting du kan bruge er en sovedragt, dem findes der også rigtig mange af. Nogle er lavet i fleece, nogle i uld, men det kan begge fungere fremragende til at holde varmen i. Det kan godt kombineres med lammeskind el. sovepose alt efter hvor koldt det er og hvor gammel din baby er.

 

Personligt har jeg til mine børn brugt både fleece, ulddragt og en hjemmestrikket sovedragt fra farmor, og alle har været rigtig gode at bruge. Når du bruger uldtøj til dine børn er det en god idé altid at bruge uldtøj som det inderste lag, da det gør det nemmere for barnets krop at lære temperaturregulering.

 

Det skal afslutningsvis nævnes at dyner selvfølgelig også er gode og det samme gælder uldtæpper som du kan lægge over for lidt ekstra varme, men om vinteren er det oftest nødvendigt at supplere med noget andet. Til hovedet kan det også være en god idé at supplere med en uldhue el. bomuldshue.