Når rosacea gør livet besværligt

Rigtigt mange danskere har aldrig hørt om rosacea. Ikke desto mindre er rosacea en sygdom der ofte fylder rigtigt meget hos dem der er ramt heraf. Man estimerer at ca. 70.000 danskere lider heraf.

Rosacea er en hudsygdom, der ofte forveksles med psoreasis. Sundhed.dk beskriver rosacea således: Rosacea er en kronisk betændelse af huden i ansigtet. Sygdommen starter med rødme midt i ansigtet, og en følelse af stikken og prikken i huden. Huden på kinder, i panden og på næsen bliver lidt fortykket med små udvidede blodkar. Knopper og bumser er en del af sygdommen, men der er ikke hudorme som ved akne. I nogle tilfælde kommer der betændelse i øjnene.

Hudforandringerne forværres af:

  • sollys
  • stærkt krydret mad
  • alkohol

I 2002 blev rosacea første gang officielt beskrevet som et syndrom der kan inddeles i 4 kliniske subtyper, som et redskab til læger, i diagnosticeringen af rosacea.

1 Rødme og blussen i ansigtet ofte et mønster henover den centrale del af ansigtet der fylder begge kinder og henover næsen. Mønstret minder om siluetten på en sommerfugl. Der kommer sprængte blodkar som forbliver synlige også når rosaceaen er i hvile eller symptomfri.
2 Papulopustular (papler som er røde knopper og pustler som er gule knopper) som er bumser og bylder. Det er både små knopper i overfladen på huden og dybe bylder der kan være ganske smertefulde og som kan vare i ugevis.
3 Ocular rosacea som er irriterede øjne . Øjnene bliver rødsprængte og de føles tørre og som om der er grus i dem.
4 Rinofyma er opsvulmet hud på næsen ofte kaldet portvinstud eller jordbær tud. Mænd får oftere denne subtype end kvinder gør.Du kan læse mere de 4 typer af rosacea og få mere viden om rosacea på dette link: hvad er rosacea.

Hvis du har mistanke om at du har rosacea, er første skridt at tage kontakt til din egen læge, som kan give dig en henvisning til en hudlæge. Desværre er der for tiden ofte 6-12 måneders ventetid på disse henvisninger.

Imens du venter på at få en tid hos en læge, er det dog værd at undersøge om din rosacea er relateret til din kost eller allergier. Noget forskning peger på at en større andel af rosacea er relateret til ubalance i tarmfloraen. Er dette tilfældet for dig, kan du prøve at forsøge dig med at udelade ting i din kost, såsom mælk og gluten. Det er bedst hvis du forsøger at udelade en enkelt ting af gangen, for at kunne vurdere på effekten heraf, da det godt kan tage op til 14 dage før du ser en effekt.

Du kan også kan du forsøge dig med et probiotika, som mange med rosacea har gavn af. Maya Viksjø, der selv har kæmpet med rosacea størstedelen af sit voksne liv, har udviklet et skræddersyet probiotika med over 100 mia. CFU/dagligt, såfremt du ikke har effekt af produktet refunderer hun pengene herfor.

Hvis du anvender et probiotika, skal du være opmærksom på at du ofte inden for en uge efter at du er startet herpå, vil opleve en forværring. Det skyldes at probiotikaet, hvis det er gavnligt for dig, vil starte en udrensningsproces, så at alt den urenhed det ligger lige under hudens overflade kommer op til overfladen.

Som regel går der ca. 30 dage, for de fleste, før de begynder at kunne se en effekt og ca. tre måneder før man oplever en fuld effekt. Som tommelfingerregel så kan man sige, at hvis du ikke efter 30 dage har oplevet en begyndende effekt, så hjælper probiotika formodenligt ikke på din rosacea.