Hvilken slags håndværker har du brug for?

Der findes mange slags håndværkere i dag, og det er ikke altid nemt at finde rundt i, hvilken man har brug for, og hvad de forskellige typer gør. Men som husejer vil man få brug en eller flere før eller siden, og derfor er det godt at vide, hvad de forskellige typer kan, så du kan få den rette hjælp, når du har brug for den.

VVS-mand

Den første type på denne liste er VVS-manden. En VVS-mand, eller -kvinde, er en håndværker, der sørger for vandrør og afløb. Det handler bl.a. installation, montering og vedligeholdelse af vaske, toiletter og lignende, samt reparation, hvis de skulle gå i stykker. Det handler også om at sørge for forsyningen af koldt og varmt vand. Så står du i problemer med vandrør, mangel på kold eller varm vand, eller hvis du har brug for at få installeret et nyt toilet eller ny vask, så er det altså en VVS-mand, du skal have fat i.

Blikkenslager

En blikkenslager er en anden type håndværker, der tager sig af nogle helt andre opgaver. En blikkenslager arbejder med blik, som det lyder på navnet. Blik er det begreb, man bruger for helt tynde plader af jern eller andre metaller såsom kobber. Det kan bruges for eksempel til at beklæde facader, dække tag eller bruges til konstruktion af tårne og spir. Dog handler det også om nedløb og tagrender, deriblandt installationen, reparationen og vedligeholdelsen af disse. En blikkenslager udfører dermed primært opgaver udendørs.

Tømrer

En tømrer er en håndværker, der typisk er med til at bygge eller konstruere noget af den ene eller den anden slags. Det kan både foregå indendørs og udendørs, og det kan være både store og små opgaver. En stor opgave kan for eksempel være træskelettet til et hus, og en mindre opgaver kan for eksempel være konstruktionen af et møbel eller lignende. Typisk arbejder en tømrer med træ, men der kan også være mange andre materialer involveret. Så hvis du går og drømmer om et nyt hus eller har brug for et møbel speciallavet til dig, skal en tømrer nok involveres i processen før eller siden.

Mange flere

Der findes mange flere slags håndværkere end de, der har nævnt her, så det er en god idé at undersøge sagen videre på egen hånd. Der er mekanikere, smede og mange andre, der kan hjælpe dig med helt specifikke opgaver inden for hjemmet eller erhverv. Uanset hvad du har brug for, kan du finde en, der kan hjælpe.