Taknemmelighed

Jeg sidder stadig med følelsen af taknemmelighed i kroppen. Sikke en rejse det har været at være deltager på Indre barn forløbet hos Intuitive mentor Sanne Otilia.

En af de sætninger der virkeligt har bidt sig fast og som er gået hen og blevet et slags mantra for mig: at ville mig selv mere end jeg vil andre.

Noget af det der er blevet kastet lys på under forløbet, er mit mønster med at jeg så gerne vil sørge for alle andre har det godt og at jeg gerne tilsidesætter mine egne behov før andres. [ måske genkender du det ?] Under kurset er jeg blevet endnu mere bevidst fordi vi netop har arbejdet med at få fokus på egne behov. Jeg er blevet opmærksom på hvilke konsekvenser det har for mig selv og min egen trivsel når jeg overtræder mine egene grænser lidt for meget.

For så sker det, at kroppen begynder at larme. Jeg gik ellers og troede at jeg havde godt styr på det med at sætte mine behov først. Men ikke helt åbenbart. Jeg havde fortrængt at kroppen er vores bedste vejviser for hvordan vi i virkligheden går og har det. For min krop fortæller mig noget andet.

Alt hænger sammen. Krop – sind og ånd. Nu har jeg lært at stoppe op og lige se tilbage på hvor og hvad jeg har lagt låg på eller gemt fordi det var det nemmeste.

For sådan en som mig, der gerne vil give sin højre arm for at andre er glade er det virkelig en øjenåbner at få kastet lys på hvordan jeg gør mit indre barn fortræd når jeg overhører mine følelser, kroppen og den indre stemme der siger stop.

Sanne har i den grad fungeret som vejviser og har holdt fanen højt så alle på kurset har kunnet se at det er i orden at skabe plads til os selv og vores egne behov først. Jeg er igen og igen blevet bekræftet i at vi har en historie, men vi er ikke vores historie. Vi kan til enhver tid vælge at give slip på al den tunge baggage vi har med os. Sige farvel og tak til alt det der kun støjer og dræner os for vores energi.

Det er når jeg giver slip på alt det der dræner mig for energi, uanset om det madvaner, relationer, de ting jeg omgiver mig med, mønstre og overbevisniger at jeg kan stå klart og stærkt i min egen kerne. Jeg har lært mig selv endnu bedre at kende, føle rummelighed med den jeg er og slutte fred med det der ikke længere skal være en del i mit liv.