Hvorfor er det at være flittig ikke en dyd?

Mit nyhedsfeed har længe være oversvømmet med forretningskoncepter der fortæller hvordan jeg kan nøjes med at arbejde ganske få timer pr dag og alligevel tjene millioner. Det lyder jo dejligt og hvem ville ikke sige ja tak til det? Tænk at forestille sig at ligge i en hængekøje på en lækker ø, med drinks i den ene hånd og tjekker millioner på kontoen med den anden? Eller vil det i virkeligheden ikke blive ret kedeligt i længden?

Jeg ser en tendens, hvor det at arbejde er et nødvendigt onde, ikke kun for at vi kan få smør på brødet men i lige så høj grad, for at vi kan leve et liv fyldt med rejser og  stilletter og cocktails.

Jeg har lært at succes ikke er noget jeg kan komme sovende til. Jeg tror [ heller ] ikke på knokleri, eller at det er lykken at knokle som vores bedsteforældre måtte for at have til dagen og vejen. Men i vores stræben efter at alt skal falde fjerlet ned i vores turban uden at vi behøver at lægge kræfter i succesen så glemmer vi, at det at være flittig kan være en dyd. For mig lyder det som at arbejdsglæde, flittighed, og det at gøre sig umage er taget ud af ligningen.

Jeg tænker at hvis vi elsker vores arbejde, at vi føler at vi gør en forskel for andre og os selv, så er det vel ligemeget hvilken ugedag og hvor mange timer vi lægger? Så længe vi hver i sær kan stå inde for vores valg af arbejdsliv.  Hvornår er det, at gøre sig umage og flittig noget skidt? Noget vi skal tage afstand fra? Når jeg læser om iværksættere der har haft stor succes med deres projekter, solgt dem for mange mange hundredetusinde kroner, så lægger de sig ikke på stranden, tværtimod de finder nye projekter som vil fylde dem med glæde. For det er [arbejds]glæden i at se noget vokse, at gøre en forskel der tæller mere end at tjene så mange penge at de ikke skal rører en finger i resten af deres arbejdsliv.

Jeg vil gerne slå et slag for, at flittighed og det at gøre sig umage er noget der er værd at værdsætte. En værdi vi med stolthed og oprejst pande kan stå inde for. Jeg ser også gerne at vores forskellige valg af arbejdsliv og hvor mange eller få timer vi arbejder ikke er noget vi ser ned på, men til gengæld støtter hinanden i at finde arbejdsglæden, roen og nærværet i hverdagen.