Den anden side af medaljen

I morges hørte jeg på P3 en journalist fortælle om bagsiden af medaljen. Hvordan bagsiden ser ud i Brasilien, nu hvor der skal holdes VM i fodbold til sommer. Det var kommet bag på journalisten [ kan ikke huske hans navn. Men der kommet vist en udsendelse på et tidspunkt.] hvor meget lokal befolkningen kommer til at betale for at alt skinner og ser fint, nu hvor landet bliver invaderet af spillere, publikum, journalister der skal dække slagets gang. Hans mission [ som jeg forstod det ] var at vise bagsiden af alt den maskineri der følger med sådan en begivenhed.

Men …. det havde været alt for hårdt. Virkeligheden havde været for barsk for ham. Og nu ville han rejse hjem. Jeg undre mig over, om han slet ikke havde nogen forstillinger om hvordan det kunne blive. Hvilken virkelighed han kunne blive mødt med.

Verden er  IKKE rosenrød. Brasillien består ikke kun af samba og kokosnødder. Hver eneste gang der er en sportbegivenhed et sted i den af verden, hvor forskellen på rig og fattig er så stor at vi ikke her i vores del af verden fatter det, så hører vi igen og igen historier om hvordan lokalbefolkningen flyttes ud og væk. Er det okay? Nej det er det ikke. Men jeg kan undre mig over at man igen og igen vælger lande som slet ikke har overskud til at stable en så stor begivenhed på benene uden at det kommer til at gå voldsomt udover lokalbefolkningen. Men det er en helt anden snak.

Jeg undre mig over hvordan det i den grad kan komme bag på journalisten? – hvilken hverdag mange mennesker i Brasilien lever under. Har han aldrig set områder der flyder med rigdom og luksus ligge klods op ad teltbyer? har han aldrig set fattige og hjemløse mennekser lever under så kummerlige vilkår at det rammer en i hjertekuglen?, har han ikke hørt fortællinger om at der findes ” dødspatruljer “? har han aldrig set eller hørt om unge mennesker hvor håbet for en bedre fremtid mest af alt ligger på bunden af en flaske eller det der er værre? om mennekser der forsvinder i nattens løb? som bliver flyttet rundt som kvæg?  Jeg synes det er dybt naivt ikke at forestille sig noget andet. Han tog afsted med den mission, at skildre bagsiden af det flotte poleret billede Brasilien luller os ind i.  Men at vælge at tage hjem fordi det bliver for meget, for skræmmende. Helt ærligt!