Jeg sidder stadig med følelsen af taknemmelighed i kroppen. Sikke en rejse det har været at være deltager på Indre barn forløbet hos Intuitive mentor Sanne Otilia.Læs mere

Nogen gange skal vi have et lille skub af andre der kan se vejen for os når vi ikke selv kan. Nogen gange træder vi vande fordi vi har bildt os selv ind, at vi ikke kan andet, fordi vi ikke kan se hvilken bred vi skal svømme hen i mod.Læs mere

For nogle uger siden fyldte denne video meget i mit nyhedsfeed på facebook. Flere tilkendegav, at budskabet ramte plet hos dem. “Vi glemmer hinanden og den fantastiske verden der omgiver os”. Vi er mange der er på de sociale medier rigtig meget. For meget måske. Jeg tænker at det handler om hvordan vi bruger tiden på de sociale medier, med hvilket formål og hvilken følelse det skal opfylde.Læs mere

Jeg har længe tænkt på, at jeg gerne vil lære mit indre barn bedre at kende. Jeg er nysgerrig efter at vide mere om de sammenhænge der er i mellem følelser, tanker, kropslige symptomer set med spirituelle briller. Jeg er flere gange stødt på indre barn arbejde – men jeg har haft svært ved, ned på celleplan, helt at kunne forstå hvordan jeg kan bruge det som et værktøj til selvudvikling. Hvad er det for en størrelse” det indre barn” og hvilken rolle spiller det i forhold til hvordan vi lever vores liv. På godt og ondt.Læs mere

Mit nyhedsfeed har længe være oversvømmet med forretningskoncepter der fortæller hvordan jeg kan nøjes med at arbejde ganske få timer pr dag og alligevel tjene millioner. Det lyder jo dejligt og hvem ville ikke sige ja tak til det? Tænk at forestille sig at ligge i en hængekøje på en lækker ø, med drinks i den ene hånd og tjekker millioner på kontoen med den anden? Eller vil det i virkeligheden ikke blive ret kedeligt i længden?Læs mere

I morges hørte jeg på P3 en journalist fortælle om bagsiden af medaljen. Hvordan bagsiden ser ud i Brasilien, nu hvor der skal holdes VM i fodbold til sommer. Det var kommet bag på journalisten [ kan ikke huske hans navn. Men der kommet vist en udsendelse på et tidspunkt.] hvor meget lokal befolkningen kommer til at betale for at alt skinner og ser fint, nu hvor landet bliver invaderet af spillere, publikum, journalister der skal dække slagets gang. Hans mission [ som jeg forstod det ] var at vise bagsiden af alt den maskineri der følger med sådan en begivenhed.

Men …. det havde været alt for hårdt. Virkeligheden havde været for barsk for ham. Og nu ville han rejse hjem. Jeg undre mig over, om han slet ikke havde nogen forstillinger om hvordan det kunne blive. Hvilken virkelighed han kunne blive mødt med.

Verden er  IKKE rosenrød. Brasillien består ikke kun af samba og kokosnødder. Hver eneste gang der er en sportbegivenhed et sted i den af verden, hvor forskellen på rig og fattig er så stor at vi ikke her i vores del af verden fatter det, så hører vi igen og igen historier om hvordan lokalbefolkningen flyttes ud og væk. Er det okay? Nej det er det ikke. Men jeg kan undre mig over at man igen og igen vælger lande som slet ikke har overskud til at stable en så stor begivenhed på benene uden at det kommer til at gå voldsomt udover lokalbefolkningen. Men det er en helt anden snak.

Jeg undre mig over hvordan det i den grad kan komme bag på journalisten? – hvilken hverdag mange mennesker i Brasilien lever under. Har han aldrig set områder der flyder med rigdom og luksus ligge klods op ad teltbyer? har han aldrig set fattige og hjemløse mennekser lever under så kummerlige vilkår at det rammer en i hjertekuglen?, har han ikke hørt fortællinger om at der findes ” dødspatruljer “? har han aldrig set eller hørt om unge mennesker hvor håbet for en bedre fremtid mest af alt ligger på bunden af en flaske eller det der er værre? om mennekser der forsvinder i nattens løb? som bliver flyttet rundt som kvæg?  Jeg synes det er dybt naivt ikke at forestille sig noget andet. Han tog afsted med den mission, at skildre bagsiden af det flotte poleret billede Brasilien luller os ind i.  Men at vælge at tage hjem fordi det bliver for meget, for skræmmende. Helt ærligt!

På modul 2 på Sanne Otilia Philipsons Indre barn forløb arbejder vi med medfølelsen. Når vi accepterer fuldt ud den vi er, når vi føler os værdige nok til vores egen accept giver vi os selv medfølelse.Læs mere

Frygt ikke! se jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser I Davids by; han er KristusLæs mere